På sporet af Æ Kleinbahn

100 og 125 års jubilæum

I 2026 er det 100 år siden, at Æ Kleinbahn fra Aabenraa til Løgumkloster blev nedlagt - og 125 år siden den blev indviet. Det markerer Stigruppen Løjt Land ved at oprette denne hjemmeside samt beskrive en tur, der følger banens spor fra Aabenraa til Hovslund.
Disse sider sætter specielt fokus på banen fra Aabenraa til Løgumkloster og især stationerne mellem Aabenraa og Hovslund.

Du finder en generel introduktion til den prøjsiske tid og om opbygningen af de smalsporede lokalbaner. Du kan også læse mere om stationerne mellem Aabenraa og Hovslund - samt links til oplysninger om stationerne vest for Hovslund til Løgumkloster.

Småbanerne i Nordslesvig

I 1861 valgte den danske stat at bygge en længdebane fra Flensborg og følge den jyske højderyg til Kolding. Der skulle også anlægges sidebaner fra Tinglev til Tønder, fra Rødekro til Aabenraa og fra Vojens til Haderslev. Selve længdebanen blev taget i brug i oktober 1864 - og sidebanen fra Rødekro - Aabenraa blev åbnet i 1868.
Fra 1864 til 1920 var Sønderjylland under prøjsisk (tysk) styre. Den prøjsiske stat overtog driften af jernbanerne i 1885 efter at det var blevet drevet af det slesvigske jernbaneselskab. På det tidspunkt var en togbane et fantastisk fremskridt - alternativet var transport med hestevogn eller skib. Der var endnu ikke noget, der hed biler eller lastbiler. Og jernbanen blev derfor set som en fremtidsløsning og et redskab til at skabe udvikling. Den preussiske Kleinbahngesetz fra 1892 gjorde det muligt at anlægge små smalsporede og lokalt finansierede jernbaner, som ikke skulle overholde de samme sikkerhedsbestemmelser som de normalsporede statsbaner.
Banerne var teknisk enkle og ikke beregnet til tung trafik eller høj hastighed, men de kunne lette den lokale samfærdsel og bidrage til udvikling af de små samfund. Banerne blev fortrinsvis finansieret af kredsene (amterne) og de kommuner, som banen gik igennem - dog med statstilskud.

450 km nye jernbanespor

Fra 1898 blev der anlagt omkring 450 km smalsporede baner i Nordslesvig (Sønderjylland). De vigtigste strækninger var Apenrader Kreisbahn, Haderslebener Kreisbahn og Alsener Kreisbahn. Efter Genforeningen i 1920 fik banerne danske navne: Aabenraa Amts Jernbaner, Haderslev Amts Jernbane og Amtsbanerne på Als. De tre baner blev anlagt uafhængigt af hinanden og uden forbindelse mellem dem. De var tænkt som lokalbaner, en slags letbaner - og et vigtigt formål var at forbinde købstæderne Aabenraa, Tønder og Sønderborg med så meget af oplandet som muligt. Der skulle lægges spor til så mange landsbyer som muligt - næsten uanset banelængden. Det kunne trække kunder til købstæderne.
Jernbanerne blev også brugt i en politik, der skulle gøre de tidligere danske områder mere tyske. Funktionærer skabte et voksende tysk befolkningselement i overvejende danske områder, og banerne blev symboler på tysk teknisk og økonomisk styrke.

Lokale stationsforstandere

Lokale kroejere eller gårdmænd blev ofte ansat på kontrakt som stationsforstandere, også kaldet baneagenter. De stillede lokaler på en gård eller en kro til rådighed - eller byggede helt nye stationskroer. Baneagenterne fik ansvaret for at stille ventesale til rådighed, sørge for belysning, brændsel og toiletforhold. De skulle også nogle gange stå for billetsalg, ekspedere gods, bagage og levende dyr, samt føre daglige regnskaber og afgive signaler - alt afhængig af kontraktens udformning. Lønnen afhang af stationens størrelse og trafik og lå typisk mellem 75 og 400 mark om året

Aabenraa-Løgumkloster Jernbane

Aabenraa Amts Jernbaner drev to baner. Den første, der blev oprettet, var banen fra Aabenraa til Gråsten (1899), mens banen Aabenraa-Løgumkloster, kendt som Æ Kringelbahn, blev indviet 8. maj 1901. Banerne er et markant eksempel på, hvordan lokal infrastruktur blev formet af politiske kompromiser, økonomiske begrænsninger og geografiske udfordringer. Banen snoede sig gennem Sønderjylland i en rute, der både var bemærkelsesværdig og ineffektiv. Desuden viste den sig at være meget lidt økonomisk bæredygtig.

En snørklet og besværlig rute

Navnet Æ Kringelbahn kom af den meget kringlede linjeføring. Løgumkloster ligger kun 30 km vest for Aabenraa i luftlinje, men banen tog en omvej nordøst gennem Løjt Land, videre nordvest til Hovslund og til sidst sydvest mod Løgumkloster - en tur på knap 55 km. Formålet var at forbinde flest mulige småbyer, men det betød en rejsetid på op til tre timer - nogle gange mere. Ruten blev yderligere besværliggjort af stationen i Hovslund, hvor lokomotivet skulle kobles fra og rangeres om til den anden ende af vognrækken, hvorefter toget kunne køre baglæns ud af stationen. Det forsinkede turen med ca. 15 minutter. Og af og til mere, fordi toget skulle vente på statsbanernes nord- eller sydgående tog. Ud over øgenavnet/kælenavnet Æ Kringelbahn blev den også kaldt Æ Kleinbahn (på grund af den smalle sporvidde), æ Lillebahn, æ Futtoch og Perle.

Kort over Aabenraa Amtsbane fra Aabenraa til Løgumkloster

Drift og begrænsninger

Banen blev drevet sammen med Flensburger Kreisbahn frem til 1920 og var præget af beskedne ressourcer. Lokomotiverne var små sporvejslokomotiver med begrænset trækkraft, og passagervognene var enkle og oplyst med olielamper gennem hele banens levetid. Stationerne var ofte små og placeret i kroer eller gårde nær jordperroner, hvor kromænd og gårdejere fungerede som stationsagenter med ansvar for billetter og gods.

Tjenestemænd og løst ansatte

Antallet af ansatte ved Aabenraa Amts Jernbaner toppede i driftsåret 1912/13.

1 driftskontrollør, 1 regnskabsfører, 1 driftssekretær, 3 kontorassistenter, 1 stationsforstander (2. kl.), 2 stationsassistenter, 9 portører, 3 banemestre, 3 baneformænd, 7 togførere, 7 lokomotivførere, 1 eksamineret fyrbøder og 1 værkmester, ialt 40 tjenestemænd. Hertil kom yderligere 38 stationsbestyrere og 73 løst ansatte medarbejdere, hvoraf størstedelen var strækningsmedarbejdere, værkstedsarbejdere og lokomotivfyrbødere.

L. H. Hansen i bogen "Aabenraa Amts Jenbaner 1899-1926", 1982

Første Verdenskrig

Under Første Verdenskrig blev banen meget nedslidt. Den blev en del af det tyske forsvarsværk Sikringsstilling Nord. Forbindelsesspor blev anlagt til militære anlæg, og et 6 km langt spor mellem Øster-Terp og Branderup Mølle skabte forbindelse til Haderslev Amts Jernbaner. Banen blev brugt til militære transporter af både soldater og gods, men den intensive brug og materialemangel efterlod banen i dårlig stand ved krigens afslutning.

Køreplan fra 1925

Denne køreplan var gældende for den sidste periode, inden banen blev nedlagt i marts 1926. På hverdage kørte der kun to daglige tog mellem Aabenraa og Løgumkloster samt et enkelt tog mellem Aabenraa og Løjt Kirkeby. I de første år af banens levetid frem til 1909 kørte der 5 daglige tog.

Banen blev nedlagt 31. marts 1926

Efter krigen og Genforeningen blev det tydeligt, at banens ineffektive linjeføring og dårlige tilstand gjorde det svært at konkurrere med lastbiler og busser. Passagertallet faldt, og banen begyndte at give underskud. Aabenraa amtsråd besluttede derfor at nedlægge banen i 1926, da behovet for togtransport faldt og konkurrencen fra vejtransport steg.

Ingen rutebil til Løjt Land i første omgang

Allerede dagen efter nedlæggelsen af Æ Kleinbahn startede rutebilselskabet fra Aabenraa nye ruter med udgangspunkt ved Aabenraa Amtsbanegård - der nu blev kaldt Rutebilstation.

Aabenraa Automobilselskab A/S, der blev oprettet ved juletid, har taget tiden vel i agt. Når Amtsbanetogene nu på onsdag kører den sidste tur, vil allerede næste dag selskabets 5 nye bilruter træde i virksomhed og på denne måde skabe en erstatning for Amtsbanerne og skaffe oplandet en ny og bekvem forbindelse ind til byen.
De 5 nye ruter er følgende Aabenraa-Bovrup..., Aabenraa Gråsten..., Aabenraa-Rugbjerg..., Aabenraa-Varnæs... og Rødekro-Løgumkloster...
...
Forbindelsen til Løjt
I rutefortegnelsen vil man savne en kørsel mellem Aabenraa og Løjt Kirkeby, Barsmark, Skovby, Stollig. Selskabet har måttet se bort fra at starte denne forbindelse, idet Løjt Sogneråd har ment, at vejene i det tætbebyggede Løjt-Land er så dårlige, at de ikke tåler rutebilkørsel, end ikke med lette vogne,

Avisen Hejmdal 29. marts 1926

Der blev i første omgang indsat en postbil, der ikke medtog passagerer, som kørte til Løjt Kirkeby to gange daglig. Først i 1928 indsatte Laurits Lauritsen, Løjt Kirkeby Buslinier, en personrutebil fra Aabenraa til Løjt Kirkeby.